100 år i tal
Fra at være en lille lokal installationsforretning, er SIF Gruppen igennem 3 generationer, vokset til at være en virksomhed med over 300 ansatte.
Igennem de 100 år der er gået siden grundlæggelsen, er der sket en voldsom udvikling, der navnlig de sidste tyve år, har været nærmest eksplosiv.
Udviklingen i antallet af medarbejdere fulgte en rolig kurve i virksomhedens første ca. 70 år, hvor virksomheden voksede jævnt fra 1 til 29 medarbejdere. Efter 1988 er der derimod sket en eksplosiv udvikling i antallet af medarbejdere der ved udgangen af 2017 talte et gennemsnit på 245.
I løbet af de første 20 år var det kvindelige køn kun repræsenteret af grundlægger Peter Nielsen hustru Anna. Herefter er antallet af kvinder ansat i SIF Gruppen steget gradvist og på dette område er den største udvikling sket inden for de seneste 40 år. Ved udgangen af 2017 havde SIF Gruppen et snit på 19 kvindelige medarbejdere i en stadig temmelig mandepræget branche.
I dag har SIF Gruppen mere end 150 servicebiler, som jævnligt observeres på de Københavnske og Sjællandske veje. Det var dog først i 1960 at SIF Gruppen fik sin første servicevogn blev anskaffet. Det var et såkaldt VW rugbrød, og formen på SIF Gruppens logo stammer tilbage fra den vogn, da logoet netop blev formet efter fronten på bilen. Tilvæksten af servicebiler i SIF Gruppen er særligt eksploderet inden for de seneste 20 år.
I SIF Gruppen er vi stolte af – og kendt i branchen for, at have mange lærlinge under uddannelse. Uddannelse af lærlinge har i mange år været et særligt fokusområde for SIF Gruppen, og vi er stolte af den udvikling grafen her viser.
Den første lærling blev antaget i 1933, og i 1968 var 4 ud af de 14 medarbejdere lærlinge. Udviklingen har ikke været lige så eksplosiv som det samlede antal medarbejdere, men den har været støt stigende og i dag er vi stolte af at have over 64 lærlinge samt kontorelever under uddannelse.
Udviklingen i ét samlet billede
I grafen nedenfor kan du se de fire ovenstående grafer samlet i én. Her kan du holde de enkelte grafer op imod hinanden. Hvis du ønsker at udelukke en graf fra visningen skal du blot klikke på navnet på den pågældende graf. Prøv det endelig.
Udviklingen i omsætningen 1973 - 2017
I 1973 blev SIF Gruppen, som dengang hed Skovshoved Installationsforretning, omdannet fra traditionelt familiefirma til aktieselskab, hvormed det blev muligt for ledende medarbejdere at blive optaget som aktionærer i virksomheden. Nedenfor fremgår udviklingen i SIF Gruppens omsætningstal siden 1973.
Få vores nyhedsbrev
Ved tilmelding bedes du angive hvilken kategori du tilhører